Tag spædbarn på fin restaurant: 3 uundværlige tips

Damer der drikker vin på restaurant

Hvad enten du er selvudnævnt madgourmet eller bare typen der en gang imellem godt kan lide at tage i byen for at få lidt ekstra god mad er én ting sikker: Det er hårdt at balancere rollen som hverdagsgourmet med titlen ”forælder”, særligt når det drejer sig om helt små spædbørn.

Derfor er her samlet 3 uundværlige tips til alle forældre, der gerne vil fint i byen sammen med deres små øjesten. Alt der behøves er en brystpumpe, god planlægning og en velpakket rygsæk.

Et glas Bordeaux, en brystpumpe og en flaske modermælk

De seneste år har et yderst omdiskuteret emne sværmet i medierne og blandt borgere: Må man amme i offentligheden hvor alle andre kan se det?

Set ud fra et fuldkomment faktuelt aspekt er der intet galt i at amme. Kun få ting i livet er helt så naturlige, som det at give sit barn næring. Med et velplaceret lille viskestykke eller håndklæde, er der ikke meget at se selv fra nysgerrige restaurantgæster – men desværre er den ”kontroversielle” debat om hvorvidt amning i offentligheden er god pli eller ej så omdiskuteret, netop fordi der er mange meninger om dette.

Et godt tips er derfor at anvende en brystpumpe før du tager på restaurant, hvis du vil undgå at blive udsat for andre individers kontroversielle meninger. Med en god brystpumpe er det muligt at fylde den nødvendige næring til barnet på flaske hurtigt og effektivt. Så er du forberedt når baby ser den lækre grillsteak du har bestilt og beslutter at de også ønsker at spise noget nu, lige nu, tak!

Undgå de travle timer

Der kan være et hav af forskelligartede lyde, lugter og mennesker omkring dit barn på en restaurant. Dette kan virke overvældende og endog skræmmende, og hurtigt sætte gang i dit helt eget lille lokale grædekor. Et godt tips er derfor at undgå de travle aftentimer, hvor de fleste går på restaurant.

Tag ved lære af pensionisterne og besøg restauranterne tidligere på aftenen, hvor der endnu ikke er så travlt og hvor restauranterne endnu ikke er fyldte. Et yderligere tip er altid at bestille bord på forhånd og informere om at du medbringer en baby – de fleste restauranter tager højde for dette, og sørger for at bordet placeres i hvor der ikke er for megen larm og spektakel.

Pak en ”Restaurant-rygsæk”

At tage på restaurant er ikke en militæraktion, men det skader ikke at tænke på det som en familiemission, hvor målet er at alting skal gå så gnidningsfrit som muligt. Sørg for at pakke en restaurant-rygsæk til dig selv og baby, så du allerede hjemmefra er forbedret på enhver tænkelig situation.

Babygylp på den fine røde bluse du skulle have på? Intet problem, der er en ekstra i restaurant-rygsækken. Flasker fyldt med brystpumpet mælk og en lille køle-enhed, så baby kan få sin yndlingsmad før i spiser? Også i restaurantrygsækken. Ekstra bleer og legetøj til at underholde jeres øjesten? Du ved hvor du kan finde det.

Spørg dig selv forinden du tager hjemmefra: ”Hvad kan ske?” og gør dit bedste for at løse disse scenarier på forhånd.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk